dagsretreat mbsr

Et dagsretreat er en hel dag til fordybelse, hvor der er tid og rum til at fordybe sig mere uforstyrret og intensivt i sin mindfulness praksis, end man som regel kan komme afsted med i sin dagligdag. Dagsretreats er som regel et element i det 8-ugers mbsr kursus som aktuelt afholdes.

Dagsretreats er åbne for tidligere deltagere på mine kurser i mindfulness, og for folk som har taget et MBSR eller MBCT (Mindfulness Based Cognitive Therapy) kursus hos en anden underviser. Hvis du således har de basale forudsætninger på plads, at du kender til mindfulness praksis i forvejen, så er du velkommen til at deltage. Hvis du har lyst til at deltage, men ikke har taget et MBSR eller MBCT kursus, men dog har anden erfaring med meditationspraksis, så kontakt mig venligst, så vi lige kan tale om det.

Dagen er en retreat dag i stilhed og nærvær, og indholdet er en vekslen mellem forskellige typer siddende meditation, yoga og gående meditation. Vi har en professionel yogalærer med til at guide yoga, og hun er uddannet hos Dansk Yoga. Vores assistent i køkkenet sørger for lækker mad til frokostpausen og lækkerier til pausen om eftermiddagen. På dagen kan du derfor blot møde op som du er, medbringe behagelig beklædning, tage imod den praksis vi deler på dagen, og lade os tage hånd om det praktiske. En fridag.

En dag med intensiveret nærværspraksis, som støtter din daglige praksis, og hjælper til at nedbringe stress.

Dagen er med fuld forplejning, og der er yogamåtter, tæpper og et vist antal meditationspuder til rådighed på stedet. Der serveres en lækker frokostbuffet, som er overvejende vegetarisk, samt kaffe, the, frugt og kage i eftermiddagspausen. Der er omklædningsrum på stedet. Retreatet afholdes kl. 09:00-16:30. Vi mødes kl. 08:45, så vi er på plads i rummet kl. 09:00.

Yogalærer

Iben Nielsen fra Yoga i Valby, som underviser to skønne yoga pas.

Sted

Oplyses senere.

Pris

Kr. 900,- for ét dagsretreat. Fuld forplejning under hele dagsretreatet er inkluderet.

Tilmelding

Hvis du ønsker at deltage i et kursus, eller ønsker yderligere information, send venligst en mail til flowpraksis@gmail.com med dit navn og telefon nummer.

Betingelser

Bemærk venligst at din tilmelding er bindende. Skulle du blive forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden, eller deltage på et tilsvarende senere dagsretreat. Forudsætning for at du kan bruge din ”billet” på et senere retreat er at du melder afbud senest en uge før retreatdagen. Hvis du gerne vil deltage, men prisen er en barriere, så kontakt mig venligst, og vi finder en løsning.